Dina Vejling - Dansk kunsthåndværk
Dina Vejling – Dansk kunsthåndværk blev etableret i 2005 i Odense. Vi sælger og udstiller moderne dansk kunsthåndværk af 70 kunstnere. Primært keramik, ædelmetalsmykker, studieglas, samt et mindre udvalg af sølvtøj, boligtekstiler og grafik. Indehaver Dina Vejling har et bredt kendskab til kunstnerne og deres værker, da hun prioriterer at besøge dem på værkstederne rundt om i landet, udvælge det hun anser for det bedste og bringe det hjem til Odense.
OMRÅDET OMKRING DINA VEJLING – DANSK KUNSTHÅNDVÆRK Butikken ligger i de historiske haller i den tidligere Brandts Klædefabrik. Takket være vores udlejer KD Selskaberne er området bevaret i sit autentiske udtryk og de forretninger og caféer der befinder sig i området, er primært niche- og specialforretninger. For enden af Passagen ligger museet BRANDTS. Man fornemmer næsten den fabrikation, der for ikke særlig mange år siden, fandt sted i butikslokalerne i området. På den måde forbinder objekterne i Dina Vejlings butik sig til det historiske. At de netop er produceret af kunsthåndværkere på værksteder rundt omkring i Danmark. Nogen som vi er stolt af, at være med til at værne om hos Dina Vejling – Dansk kunsthåndværk.
UDSTILLINGEN I 2019 udvidede vi butikken med et galleri: RUMMET for at give mere plads til udstillinger. RUMMET skal vise hvordan og hvad kunstnerne i butikken også arbejder med. At de ud over at skabe kopper, skåle, ringe, glas og skønne unikaprodukter også laver materialeundersøgelser, bygger større installationer, deltager i projekter, skaber gigantisk store værker eller mikroskopisk små.
WEBSHOPPEN Sidste nye skud på stammen er webshoppen som åbnet i 2020. Vi håber at nå ud til flere, med de danske kunsthåndværkeres produkter.