Keramik og glas

Vi har et bredt udvalg af omkring 40 forskellige keramikere og glaskunstneres arbejder. En potpourri af unikaværker og produkter til hjemmet.

Ikke alt og alle er repræsenteret her på webshoppen. Derfor vil vi altid gerne hjælpe dig, så ring eller skriv hvis du har spørgsmål omkring noget du søger. Husk at et foto på computeren, sjældent fremstår som produktet gør i virkeligheden.

At brænde keramik er langt mere dramatisk end Kagedysten nogensinde bliver, hvor det blot er en apfelstrudel der skal bages så flagerne knasende flaprer, dejen er gylden og fyldet har harmonisk smag.

Den enkelte keramiker har et næsten personligt forhold til ovnen, som bygges langsomt op. Dvs. det første halve til hele år er det ikke muligt at tænde ovnen og lade den passe sig selv. Når en ovn brænder skal den langsomt stige i temperaturen, nogle brændinger op til 1300 grader, hvorefter den skal blive der, i et vist tidsrum og falde igen og køle af i mange dage. Alle disse temperaturforskydninger skal ovnen kodes til, og hver ovn opfører sig forskelligt. Derfor må keramikerne brænde mange gange, hvor de ikke kan overlade ovnen til sig selv, men må følge temperaturen og lave manuelle skift. Jeg har set værksteder med hængekøje, så keramikeren kan være til meget sent på værkstedet for at overvåge ovnen. Vejrforhold og placeringen af keramikken i ovnen, for ikke at tale om alle de elementer keramikerne blander leret og glasuren af, har også en afgørende betydning for hvad de fisker ud af ovnen.

Da det er værkstedsprodukter vil de se forskellige ud i glasuren afhængig fra hvilken vinkel du ser produkterne. Så glæd dig til at blive lidt overrasket når du pakker en forsendelse fra os ud. 

15 produkter