RUMMET

URFORM af grafiker og billedkunstner Lene Jelling Holm. Udstilling i vores galleri RUMMET.

Som for andre grafikere har naturen lokket og inspireret, og Lene Jelling Holm har i sine værker favnet landskaber, fugle og insekter samt særligt udvalgte planter. Karakteristisk for mange af hendes værker er den markante udforskning af detaljer, og hvad plantemotiverne angår en varieret fragmentering og tolkning af motivet. I de detaljerede nærstudier af planter har hun fokuseret på de spiselige og smukt mønstrede som Fennikel og Artiskok. Blandt de blomstrende har hun ofte valgt de Nordiske og medicinske helse-og dødbringende som Bulmeurt og Digitalis. På udstillingen findes store grafiske værker med teknikken kollografi.

Lene Jelling Holm har været vist på mange udstillinger på museer, Foreninger og gallerier i ind- og udland. Her skal nævnes Johannes Larsen Museet, Kunstbygningen SAK, Brandts 13, Kastrupgård Samlingen, Mark Rothko Art Center, Fyns Grafiske Værksted, Kunstbygningen Filosoffen og Esbjerg Kunstforening. Hun er medlem af Fyns Grafiske Værksted, Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund.

Tak til Augustinus Fonden, Jorck’s Fond og Fonden Villahøj for støtte til udstillingen
0 produkter

Beklager, ingen varer i denne kategori