Keramisk formgiver Lea Mi Engholm arbejder ud fra helt enkle greb, hvor det bløde ler er rullet og snoet som en direkte forlængelse af hændernes bevægelse. I gentagelsen af processen opstår der en slags ”supercoils”, hvor leret begynder at sno sig om sig selv, og værkerne får karakter af komplekse imploderede knuder og ophobninger.
Knuden kan både stå på en flade og hænge på væggen.
H: 17 / L: 25 / B: 21
