Mette Vivelsted
Guldsmed og smykkerkunstner Mette Vivelsted forstår at skabe særligt kraftfulde smykker, der rummer det feminine med det arkitektoniske. Hun laver særlige smykker, smukke i montren og endnu smukkere når de kommer på. Hun arbejder ofte med ædelsten i smykkerne og har mange forskellige serier som kan blandes og sættes sammen på kryds og tværs.
Mette Vivelsteds historik omfatter en betydelig række udstillinger i ind- og udland, samt udførelse af kirkesølv. Statens Kunstfond har købt flere af hendes værker. Vi har et godt udvalg af de smykker hun skaber i sit galleri og værksted i Århus.