Mette Marie Ørsted

Keramisk formgiver Mette Marie Ørsted har værksted i et lille charmerende hus på to etager i en baggård på Gl. Kongevej i København. Det er som at træde ind i en anden tid når, jeg spadserer ind af porten. Værkstedet ligger i et lille baghus i to etager, som Mette Marie deler med tekstildesigner Anne Fabricius Møller. Foran huset har de plantet små træer, blomster og buske og døren ind til WC'et i gården, er forsynet med et af Mette Maries fine hvide porcelænshjerter. Når jeg kommer på visit for at hente keramik, er der altid kaffe på kanden og tid til en snak om keramikkens verden og hvad vi ellers har på hjertet. På min vej rundt på værkstederne, rammes jeg altid af skabertrangen og alvoren omkring hvert værk. På fotoet fra Mette Maries værksted kan du måske fornemme det. Hver enkelt værk er forbundet med mange overvejelser og har været gennem Mette Maries hænder mange gange. 

Mette Marie arbejder ofte med hånddrejede produkter i højtbrændt rødler med hvid tinglasur og enkelte med rå uglaserede udvendige flader. Nogle fremstår med drejeriller, der viser håndværket og drejeteknikken. Andre har fået tilføjet en dekoration af prikker opstået ved at præge leret indefra.

Mette Marie arbejde også med unikaværker. F.eks. bygger hun konkretioner i rødleret så det står knivskarpt med sitrende kanter. Lys og skygger mimer stemningen, som i billedkunstner Vilhelm Hammershøis  interiør-malerier. 

9 produkter