Lea Nielsen

Keramiker Lea Nielsen blev færdig fra Aarhus Kunst­akademi på keramisk linje i 2012. Hun har i sit korte virke allerede haft en del udstillinger. Hun er bl.a. en del af trioen i keramikgruppen ’Dirty Go Clay Band’, sammen med Mette Maya Gregersen og Louise Gaarmann. Bandet mødes til øvegange, hvor reglen er at der laves ét færdigt værk til hver øvegang. De må altså ikke efterfølgende finpudse og bearbejde værkerne. Bandet tror på ‘øjeblikket’, det tidspunkt hvor man er fuldt ud tilstede og nærværende i livet. Det handler om at fastfryse disse øjeblikke i et keramisk værk. De har udstillet i bl.a. Gøteborg, Asger Jorn Mu­seet, FOMO i Aarhus, Janus i Tistrup.

Det du kan se på vores webshop fra Lea er hendes finurlige figurative elementer med små historier du kan tolke på og digte både fremad og bagud i tid.

1 produkt