Christian Bruun

Keramisk formgiver Christian Bruuns værksted bag travbanen i Charlottenlund er altid et besøg værd, især når solen skinner fra en skyfri himmel. Det er som at træde ind i et eventyr, hvor Alice måske ville komme kravlene op af en af de store keramiske krukker i det vilde græs foran værkstedet.

Jeg plejer at sige, at CB er den dygtigste herhjemme til at dreje tyndt i porcelæn, det er i alt fald det der siges om ham. Det ses i de smukke kopper og skåle drejet tyndt i porcelænsler. Men han kan meget mere end det. ’Earth’ er en serie unika stentøjskrukker til haven eller udsmykning af inderum, hvor der hvert år skabes en ny serie.

Krukkerne drejes eller kvætses på en fabrik i Vietnam, lidt udenfor Ho Chi Mihn City. Herefter dekorerer CB hver enkelt krukke individuelt. Krukkerne træbrændes, en gammel brændeteknik, hvor saltene i asken går i forbindelse overfladen. Det giver en særlig rig og varieret farveudvikling i glasurerne og stentøjet.

 

2 produkter