Keramisk formgiver og designer Anne Bannick har været på kunstnerisk ophold i Japan et par gange. Her har hun stiftet bekendtskab med en helt særlig stentøjsler der bliver gennemsigtigt når det er brændt. Leret kan kun udvindes i det område i Japan, blandingen er hemmelig og Anne er den eneste i Danmark som helt specielt, har fået lov til at tage det med hertil. Af leret har Anne udviklet en serie skåle og fade. Hun ruller det hvide stentøjsler ud og ligger indfarvet ler på i mønstre, arbejder det farvede ler ned i det hvide og derefter former hun møjsommeligt pladerne ned over formene. Der er ingen samlinger, så du kan nok forestille dig at det er et tålmodighedsarbejde. Når først leret er blandet, kan hun ikke begynde på ny, hvis det mislykkes. Hver enkelt fremstår stille og med en let poetisk sanselighed.
L: 30 cm. / B: 12 cm. / H: w cm.